Tilbage til ARTIKLER

 

Uredigeret version af artikel trykt i Vegetaren, Vinter 2007, 98. årgang.

Artiklen kan downloades som pdf hér (via Dansk Vegetarforenings hjemmeside)

Kød, miljø, politik og medier

 

af Rune-Christoffer Bech Dragsdahl

 

Hvis kød vitterlig er så stort et problem for miljøet, hvorfor hører vi så ikke mere om det i medierne og fra politikerne? En gennemgang af de danske avisers dækning af nogle af de seneste opsigtsvækkende rapporter om sammenhænge imellem kød og miljø viser, hvordan emnet har en fantastisk evne til at blive behandlet ukritisk, overfladisk og useriøst.

 

Miljø og personlig frihed


I april 2006 offentliggjorde Institut for Miljøvurdering rapporten Fødevarers Miljøeffekter[i]. Som titlen antyder, så gennemgik denne rapport forskellige kostvalgs miljøbelastning baseret på otte forskellige parametre (bl.a. arealbeslag, økotoksicitet, næringssaltsbelastning, forsuring og drivhuseffekt), og det fremgår blandt andet, at en lakto-ovo-vegetarisk kost – sammenlignet med en gennemsnitlig dansk kost – kan reducere miljøbelastningen med imellem 7 % og 56 %. Rapporten vælger dog at bruge mest plads på en mere pragmatisk sammenligning, hvor det anslås, at den gennemsnitlige dansker ved at vælge den officielt anbefalede ”sunde” kost kan reducere sin miljøbelastning med imellem 5 % og 17 %. Medierne ignorerede efterfølgende fuldstændig den del af rapporten, der analyserede den vegetariske kost.

 

Den centrale pointe i IMVs rapport var, at sund (herunder især vegetarisk) kost er den mindst miljøbelastende, og at der derfor er hele to gode grunde til at sætte momsen ned på frugt og grønt, men på trods af at rapporten handlede sådan cirka 90 % om miljø og 10 % om sundhed, kom den efterfølgende debat i stigende grad til at handle om sundhed fremfor miljø.

 

Miljøminister Connie Hedegaard afviste et moms-indgreb med begrundelsen ”som politiker hverken kan eller vil jeg bestemme, hvad den enkelte vælger at spise eller drikke[ii].” En sådan henvisning til den personlige frihed forekommer noget malplaceret, for siden hvornår har ”personlig frihed” været et relevant argument mod miljøbeskyttelse? Det er vel kun relevant i forhold til sundhed!? Men miljøministerens irrelevante argument – et vaskeægte spin-off – slap helskindet igennem medierne, eftersom de i forvejen hæftede sig mest ved sundhedsaspektet, som f.eks. Ritzau, der i forbindelse med udgivelsen af rapporten udsendte en notits med den fejlfokuserede overskrift ”Afgifter på usund mad”[iii].

 

Tendensen til at adskille de to aspekter, som IMVs rapport så klokkeklart havde sammenkædet – miljø og sundhed – betød, at det lykkedes at afvise rapportens anbefalinger med henvisning til, at sundhed var en personlig sag. Selvom sundheden i sig selv ikke var rapportens tema. Rapportens pointe var i stedet, at det personlige valg af usund kost, via den forøgede miljøbelastning, ikke blot er et personligt valg, men et samfundsanliggende.

 

Det er ganske ærgerligt, at miljødiskussionen blev kørt ud på et sidespor. Tag f.eks. det sidste års diskussion om vejledende ernæringsmærker. Hvis miljøaspekter var blevet føjet til diskussionen, havde der været langt mere slagkraft bag idéen om at mærke fødevarer. Et andet eksempel er Ny Alliances forsøg på at genoptage diskussionen om en momsnedsættelse på frugt og grønt – fuldstændig isoleret fra miljøbelastningen, selvom en sammenkobling af sundhed og miljø utvivlsomt ville gøre forslaget mere levedygtigt.

 

Koprutter


I november 2006 udkom FNs fødevare- og landbrugsorganisations rapport Livestock’s Long Shadow[iv], der belyste, hvordan husdyrproduktionen spiller en nøglerolle indenfor både forringelse af landbrugsjord, rydning af regnskov, vandforbrug, forurening af vand, ødelæggelse af jordens biodiversitet, luftforurening samt udledning af drivhusgasser. Husdyrproduktion blev udråbt til en af de to-tre fundamentale årsager til de mest alvorlige miljøproblemer på alle niveauer fra lokalt til globalt.

 

Når en så tungtvejende rapport i FN-regi nu udråbte forbruget af animalske produkter som et af verdens største miljøproblemer, skulle man tro, at så var scenen sat for en kritisk tilgang til verdens kødforbrug. Men nej, det var stort set udelukkende bidraget til den globale opvarmning, som blev refereret i medierne. Politikens interview med en chefkonsulent i Landbrugsraadet gik således op i hat og briller med underholdende spørgsmål om koprutter og muligheden for at sætte partikelfiltre på køerne[v]. Og nogle dage før nytår bragte Jyllands-Posten en kronik, hvor en journalist anvendte koprutterne som et humoristisk argument for, hvor absurd det er at bekymre sig om at begrænse den globale opvarmning[vi]. I april var der så Ritzau-notitsen om, at man havde udviklet en pille til begrænsning af kobøvser, hvortil nyhedsbureauet (selvstændigt) kommenterede, at ”hvorvidt pillen også reducerer mængden af koprutter, melder historien ikke noget om”[vii].

 

Nu kan humoristiske og sarkastiske vinkler jo være med til at skabe opmærksomhed, så man kan vel ikke bebrejde medierne, at de vinklede FAOs rapport, som de gjorde. Problemet er blot, at den opfølgende, dybdeborende journalistik udeblev. Information udmærkede sig i foråret 2007 ved at rydde både forsiden og en helside til at belyse kødproduktionens miljøeffekter[viii], men det var en enlig svale. Følgende citat fra en artikel i Berlingske Tidende er meget repræsentativt for mediernes dækning af forholdet imellem kød og miljø: ”Man kan ikke forbyde solens uregerlige adfærd, og man kan ikke lave en lov mod ko-prutter og fåre-bøvser”[ix].

 

Den virkeligt ubekvemme sandhed


Tendensen til at ignorere et af de største miljøproblemer omfatter også den nylige vinder af Nobels Fredspris, Al Gore, der både i Oscar-vinderen En ubekvem sandhed og i sine foredrag ignorerer den største bidragsyder til global opvarmning: Kødspisning. I forhold til hvor meget kritik, der har været af Al Gore’s angivelige manipulation, skulle man mene, at hans manglende inddragelse af opvarmnings-synderno. 1 ville være et oplagt kritikpunkt. Men nej, Al Gore er sluppet billigt på det punkt, og af samme grund opfordrede den amerikanske dyrevelfærdsorganisation PETA ham derfor for nylig til at blive veganer[x]. På sin vis en sønderlemmende kritik af ham, men medierne greb ikke chancen.

 

Der er således et mønster, der går igen: Når IMV påviser, at den enkeltes usunde kostvalg påvirker samfundets miljø, snakker alle om sundhed og glemmer miljøet. Når Al Gore taler om global opvarmning, ignorerer han husdyrproduktionen. Når FN udgiver en alvorlig rapport om husdyrproduktionens samlede miljøbelastning, refererer medierne kun det, der handler om den globale opvarmning, i særdeleshed prutter og bøvser. Der er næppe tale om en verdensomspændende konspiration – men der er tale om såvel elendig journalistik som politisk spin-off.

 

At tage kødet fra folket


Det må være et spørgsmål om hvornår og ikke et spørgsmål om kødproblematikken for alvor bliver taget seriøst af såvel toneangivende medier som toneangivende politikere. For politikernes vedkommende er der dog nok grund til at gå på listesko. I maj 2007 bragte den engelske avis Daily Mail under overskriften ”The secret plans to turn us all vegetarian”[xi] en artikel baseret på en fortrolig korrespondance imellem en græsrodsorganisation og en embedsmand i regeringens miljøagentur. Ifølge oplysningerne skulle embedsmanden have indrømmet, at det på sigt bliver nødvendigt at regulere det britiske kødforbrug nedad, men ”på en blid måde på grund af risikoen for at fremmedgøre befolkningen”. På avisens netside væltede det efterfølgende ind med rasende kommentarer fra briter, der markerede deres utilfredshed med dette potentielle overgreb på noget så fundamentalt i deres tilværelse som kødet. Som en læser skrev: “At læse denne artikel har blot overbevist mig om at spise mere kød end før!”


[i]Fødevarers Miljøeffekter. Institut for Miljøvurdering, april 2006.

[ii]Sunde og miljørigtige fødevarer. Saxe, Astrup & Frandsen. Kronik i Politiken 1.5.2006.

[iii]Afgifter på usund mad. Ritzau 1.5.2006.

[iv]Livestock’s Long Shadow. Food and Agriculture Organization of the United Nations, november 2006.

[v]Interview: Hvad er meningen? ”Man skal ikke klandre koen”. Politiken 5.12.2006.

[vi]Fra koens prut til Rungsted Havn. J.E. Petersen. Kronik i JyllandsPosten 27.12.2006.

[vii]Pille mod kobøvser. Ritzau i Fyens Stiftstidende 12.4.2007.

[viii]Kød og miljø: Spis min gris, i morgen skal du slagtes. Information 14.5.2007.

[ix]CO2? Den er go… Business.dk (Berlingske Tidende) 14.4.2007.

[x]Activists take Al Gore to task on his diet. Sunday Telegraph 12.9.2007.


Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse.