Tilbage til ARTIKLER - Læs mere om ANTROPOLOGI

 

Uredigeret version af artikel trykt i Vegetaren, Efterår 2007, 98. årgang.

 

Unge hinduer – fremtidens kødspisere?

af Rune-Christoffer Bech Dragsdahl, antropologi-studerende

 

Verdens kødforbrug er voldsomt stigende og forventes ifølge FNs fødevare- og landbrugsorganisation (FAO) at blive mere end fordoblet fra 229 millioner tons i 1999 til 465 millioner tons i 2050. Ifølge FAO udgør husdyrproduktion et af verdens allerstørste miljøproblemer på alle niveauer fra det globale til det lokale. Især Kina bidrager kraftigt til denne udvikling - men hvad med verdens næstmest folkerige land, Indien, der er kendt for en udpræget vegetarisk madkultur? Vil indernes madvaner indenfor få årtier forandre sig lige så meget som kinesernes?

 

Økonomisk velstand går ofte hånd i hånd med et vist kødforbrug, og for nogle år siden sagde Peter Hazell, der forsker i ernæring i Indien, i et interview, at han tror, at det, selv i Indien, kun er et spørgsmål om tid, før kødforbruget vil stige i takt med den økonomiske udvikling. Sidste år gennemførte avisen The Hindu en stor landsdækkende undersøgelse af indernes madvaner, og som omtalt i Vegetaren i vinternummeret 2006 (?) påviste den, at det typiske billede af Indien som et vegetarisk land ikke længere holder. Faktisk er det i dag kun 31 % af landets befolkning, der er vegetarer; dertil 9 %, der kalder sig æggetarer.

 

Det er dog stadig til debat, hvad fremtidsudsigterne er for Indiens kødforbrug, og i foråret 2007 tog jeg og to andre antropologi-studerende på et mini-feltarbejde i Indien for at undersøge, hvordan familietraditioner og individuelle opfattelser af ”vegetarisk” og ”ikke-vegetarisk” kommer til udtryk i unge hinduers kostvalg. Vi besluttede at tage til delstaten Gujarat i Vestindien, fordi der ifølge ovennævnte undersøgelse skulle være cirka 45 % vegetarfamilier dér, hvilket ville give os gode muligheder for at møde unge med forskellige livsstile. Vi valgte at udføre studiet i millionbyen Ahmedabad for at kunne møde unge fra mange forskellige sociale baggrunde, i et miljø med megen dynamik og mange forskelligartede påvirkninger. Hvis unge inderes kostvaner virkelig er i forandring, burde de i hvert fald være det i en by som denne.

 

Vi tilbragte én måned blandt unge mandlige studerende i aldersgruppen 18-25 år, og vores materiale fra feltarbejdet udgør 41 interviews, 9 familiebesøg og 161 udfyldte spørgeskemaer. Set i forhold til Indiens enorme befolkning er det en noget spinkel baggrund at forudsige fremtiden på, men der er alligevel nogle ganske klare tendenser i vores materiale, som giver et indtryk af, hvor fremtidens voksne indere står i forhold til vegetarisme og kødspisning.

 

Flere kødspisere?

 

Der var overvældende mange vegetarer, i forhold til hvad vi havde forventet på baggrund af The Hindu’s undersøgelse. I langt de fleste familier gik madvanerne i høj grad i arv, så alle i familien spiste vegetarisk. Kun ved at bevæbne os med tålmodighed og med tiden inddrage flere unge i studiet lykkedes det os at komme i kontakt med de unge, som vi var mest interesserede i: Studerende fra familier med blandede madvaner.

 

Umiddelbart tyder noget dog på, at flere af de unge hinduer i fremtiden vil spise kød. For spørgeskemaerne viste en tendens til, at de kødspisende unge især skal findes blandt de lidt ældre studerende; blandt de 18-19 årige er der meget få kødspisere. På samme vis spiller boligforhold en rolle: Blandt de, der er flyttet hjemmefra, er der en tendens til, at flere spiser kød. Hvorvidt bedsteforældrene bor i huset har tilsyneladende også betydning: Blandt disse familier er kødspisning ikke særlig udbredt. På denne baggrund kunne noget tyde på, at Peter Hazell (og andre) har ret: Økonomisk udvikling og globalisering vil med tiden medføre, at inderne følger i Kinas fodspor og en dag spiser lige så meget kød, som vi gør i Danmark!

 

Vegetariske kødspisere

 

Der er dog to ret forskellige aspekter af ændringer i indernes kostvaner: Én ting er hvis flere og flere indere med tiden muligvis begynder at spise kød – noget andet er hvor meget kød de i så fald vil spise. Det er hér, at resultaterne fra vores feltarbejde for alvor bliver interessante. For de fleste af dem, der spiser kød, spiser det kun cirka én gang hver 14. dag eller en gang om måneden. Folk med et vist kendskab til Indien vil sikkert tænke, at det selvfølgelig er på grund af hinduismen og måske kastesystemet (og at inderne i takt med den økonomiske udvikling med tiden vil blive mindre religiøse) – men der er faktisk adskillige årsager til de unge kødspiseres forholdsmæssigt lave kødforbrug.

 

”Kød skaber sygdom”

 

”Jeg spiser kylling én gang om ugen eller hver anden uge, fisk én gang om måneden og gedekød hver anden måned,” fortalte 25-årige Kunal. Han var en af de unge, vi mødte, som spiste kød oftest (!). Han tilføjede endvidere, at ”hvis man spiser det på den rigtige måde, er det godt for helbredet, men det er nødvendigt at forbrænde en masse, ellers bliver man fed”. Både han og de andre unge understregede vigtigheden af en kost fyldt med vitaminer, mineraler og proteiner, og for de fleste ses vegetarisk mad som den ideelle kilde til et sundt helbred. Et måltids grundlæggende komponenter både er og bør være ris, linser, chapatis (pandekager) og grøntsager; det er alle kødspiserne enige i. Kød ses af de fleste som noget, der bør spises i begrænsede mængder og helst i kombination med fysisk udfoldelse. Vegetaren Amit på 19 gik så vidt som til at sige, at ”kød skaber sygdomme i vores krop, og derfor skal vi ikke spise det”. Så markant udtrykte kødspiserne sig ikke, men i bund og grund var de vist ikke så uenige endda.

 

”Ikke-vold”

 

Et af de centrale elementer i hinduismen er ahimsa (ikke-vold), og selvfølgelig er religiøse overvejelser et centralt aspekt af enhver inders kostvalg. Hvad, der til gengæld overraskede, var, hvordan flere fremhævede, at religionen ikke dikterer deres madvaner. De mente derimod, at alle mennesker er frie individer. Jayesh på 20 spiser selv kød, men sagde samtidig: ”Gud siger: Spis ikke dyrene; I har så mange grøntsager, så hvorfor slå ihjel?” Kødspiserne respekterede og forstod således vegetarerne et langt stykke hen ad vejen, men de stod stadig fast på deres ret til at spise kød af og til.

 

Ekstreme sommer-temperaturer

 

Klimaet udøver en enorm indflydelse på indernes kostvalg. Om sommeren stiger temperaturerne mange steder i landet i flere måneder til langt over 40, hvis ikke 50, grader. Indenfor Indiens gamle medicinske principper, ayurveda, opdeles alle fødevarer efter, hvorvidt de har ”varme” eller ”kolde” egenskaber. ”Kød skaber varm energi i mig. Det er meget varmt, på den måde at hvis man spiser en masse af det, skaber det måske problemer i maven”, forklarede Kunal. Om vinteren spiser han kød cirka én gang om ugen, men om sommeren bliver appetitten på kød nedsat ganske gevaldigt af varmen, og de animalske proteiner kommer derfor i denne periode hovedsageligt fra æg.

 

Mors magt i køkkenet

 

I familierne med blandede madvaner var der næsten altid tale om, at mor og datter er vegetarer, imens far og søn spiser kød. Nogle steder oplevede vi, at det var et ret følsomt emne; især da kødspisende Bandit på 23 skulle tolke for sin vegetariske mor. Hun sagde blandt andet, at ”når man dræber et dyr for at spise det, er tankerne i hovedet ikke rene og gode”. Bandit gjorde sig umage for at oversætte moderens ord korrekt, men det var tydeligvis ret akavet for ham at forklare hendes budskab om ikke-vold, når det jo var en indirekte kritik af hans egen livsstil. Han udtrykte sidenhen overfor os, at ”religion er det værste, mennesket har skabt” … det er således næppe et emne, der tales særlig meget om derhjemme til daglig.

 

Adskillige internationale undersøgelser har påpeget en global tendens til, at flere kvinder end mænd er vegetarer, og samme mønster gik igen i The Hindu’s undersøgelse. Det samme bekræftede vores feltarbejde – af de otte mødre, hvis familier vi besøgte, var de seks nuværende og de to forhenværende vegetarer. I de fleste hjem står kvinderne, oftest moderen, for tilberedningen af alle tre daglige måltider, og de (ofte vegetariske) mødres kostvalg øver derfor stor indflydelse på de mandlige (ofte kødspisende) familiemedlemmers kost. I flere af de familier, vi besøgte, måtte mændene således selv tilberede kødet eller købe det i byen som takeaway.

 

Luksus-restauranter - og takeaway

 

I mange lande i både Latinamerika og Asien er der høj status i kød, men i Indien er det ikke så enkelt. Ganske vist kan der være status i kød, men traditionelt er vegetarisk mad forbundet med renhed og de finere kaster i kastesystemet, og i Ahmedabad, hvor vi udførte vores feltarbejde, var alle byens fineste restauranter 100 % vegetariske. Der var selvfølgelig uendeligt mange vidunderlige indiske restauranter, både billige og dyre, men der var også et pænt udvalg af internationale restauranter. Vi passerede forbi en restaurant ved navn New Yorker med en enorm Frihedsgudinde-skulptur i forhaven; tjenerne var iført slips i det amerikanske flags farver og menuen var en global blandet landhandel med specialiteter fra hele verden … men alt var tilberedt i fuldstændigt vegetariske udgaver! Vi valgte dog en anden fin restaurant i nærheden, hvor råvarerne blev importeret fra Italien. Lige så dyr – og vegetarisk – som den forrige.

 

På fastfood-fronten udkæmpes der en hård kamp om indernes gunst. Vi besøgte en række internationale fastfood-kæder, hvoraf nogle, heriblandt PizzaHut, havde valgt at gøre menuen fuldkommen vegetarisk. På McDonalds var der både vegetarisk og ikke-vegetarisk, men man tilbyder en rundvisning, hvor skeptiske kunder ved selvsyn kan sikre sig, at alt kød bliver holdt adskilt fra det vegetariske, lige fra kølerummet over køkkenets ”non-veg” afdeling med røde skilte og ”veg” afdeling med grønne skilte til burgerbanerne ved kassen. De ikke-vegetariske burgere udgjorde kun 22 % af burger-salget, og under en samtale betroede manageren os, at han ikke ønskede, at salget af kød skulle stige alt for meget. McDonalds havde nemlig rygte for at være en vegetarisk restaurant, og det rygte skulle nødig spoleres af et alt for stort kødsalg (!). Endnu mere tankevækkende hørte vi på en anden McDonalds, at den overordnede salgsstrategi i Indien er at dumpe priserne på kødburgerne ved at hæve priserne tilsvarende på vegetarburgerne med det formål at øge kødsalget. Hvad deres interesse i dette er, må stå hen i det uvisse, men de får kam til deres hår. Således har Agashiye, byens fineste indiske vegetarrestaurant, udviklet et koncept, hvor man fra små vogne placeret langs hovedfærdselsårerne rundt om i byen kan købe et komplet og billigt delikatesse-måltid som take-away; til den halve pris af en menu på McDonalds. Det er således ikke svært at forstå, at de fleste af de unge indere, vi mødte, foretrak indisk fastfood.

 

Usikker fremtid?

 

Det er vigtigt her til sidst at understrege, at mange af de unge, vi mødte, kommer fra familier med tilstrækkelige ressourcer; dvs det er ikke – som i mange andre udviklingslande - økonomien, der begrænser deres kødspisning. Som vores feltarbejde viser, er der derimod adskillige andre årsager til, hvorfor selv kødspisende unge hinduer generelt foretrækker at spise vegetarisk.

 

I forhold til både indernes sundhed og det globale miljø må det siges at være gode nyheder. Der er dog en del usikre faktorer, som må følges med spænding i de kommende år. For eksempel må det formodes, at flere kvinder i takt med den økonomiske udvikling kommer ud på arbejdsmarkedet – og hvad mon der så sker? Den udbredte stolthed over indisk vegetarmad og McDonalds’ ihærdige krumspring tyder dog på, at der er en reel mulighed for, at de unge indere vil fortsætte med at gå imod den globale kød-tendens.

 

-

 

Feltarbejdet blev udført i foråret 2007 af Helle Boje, Margrethe Blichmann og Rune-Christoffer Bech Dragsdahl, som alle læser antropologi på Københavns Universitet. Den fulde metoderapport fra feltarbejdet kan downloades her på hjemmesiden ved at klikke HER.

 

Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse.