1. Problemstilling

Hvordan kommer unge hinduers opfattelser af begreberne ”vegetarisk” og ”ikke-vegetarisk” samt deres valg med hensyn til at spise kød eller ikke til udtryk i hindufamilier med blandede madvaner i Ahmedabad i Gujarat i Nordvestindien? Kan eventuelle forskelle i generationernes opfattelser ses som en udvikling, der kan belyse Indiens stigende kødforbrug?

2. Forskningsspørgsmål

Forklaringsrammer: Hvilke forklaringsrammer italesætter unge og ældre hinduer i forbindelse med deres valg af kost? Eksempelvis: Kan disse forklaringsrammer relateres til ideologi og status og i så fald hvordan?

Praksis: Hvordan er forholdet imellem de ovenstående forklaringsrammer og de unges praksis? Eksempelvis: Bliver kategorierne vegetarisk og ikke-vegetarisk tilpasset i forhold til praksis mht f.eks. æggespisende vegetarer og fiskespisere?

Motiver: Hvad motiverer de unge til deres valg af madtype og spisested? Eksempelvis: Hvordan opfatter unge indere henholdsvis vegetarisk indisk mad, ikke-vegetarisk indisk mad og den vestligt influerede madkultur, som den udtrykkes hos f.eks. McDonalds, PizzaHut m.fl.?

3. Felten

Vores feltarbejde vil finde sted i perioden 20. marts – 19. april. Det vil foregå blandt 5-10 hindufamilier, hvor helst tre generationer lever sammen, i byen Ahmedabad i Gujarat i Nordvestindien. Vi ønsker, at hver enkelt familie skal bestå af både vegetarer og ikke-vegetarer, og det er derfor, at vi har valgt dette område, idet der her findes nogenlunde lige mange vegetarer og ikke-vegetarer (Hindu Nation Survey 2006). Deltagerobservation og interviews vil foregå i familiernes hjem, på restauranter, ved små madboder og på markeder.

4. Metode

Vi vil forberede en kvantitativ undersøgelse med 10 spørgsmål, som vi vil stille til 100 universitetsstuderende i Ahmedabad, hvorved vi kan etablere forbindelse til ca. 10 informanter, som således må kunne formodes at tale engelsk og derved agere som tolke i familierne. Disse vil vi invitere til fokusgruppeinterviews i to grupper på hver 5-6 på en indisk restaurant og på (f.eks.) McDonalds for at undersøge de unges forhold til forskellige madkulturer. Vi regner med på denne måde at få adgang til ca. 5 udvalgte informanters hjem, hvor vi ønsker at deltage i tilberedningen af mad og under selve måltiderne, for på denne måde at kunne sammenligne eventuelle forskelle på unges hjemlige spisevaner og det, de bestiller, når de spiser ude. Samtidig kan vi herved spejle de unges madvaner i de ældre familiemedlemmers med henblik på at påvise en mulig generationel forskel – og dermed en tidsmæssig ændring – i opfattelsen af  kategorierne vegetarisk og ikke-vegetarisk.

Vi ønsker, at vi alle tre altid er sammen, men vi går ud fra, at vi hos familierne i visse situationer automatisk vil blive opdelt i køn. For at sikre en fortrolighed med informanterne vil der under deltagerobservation altid være mindst to, der ikke tager noter.

Vi regner med, at de fleste interviews bliver uformelle interviews, der naturligt finder sted som et element i deltagerobservationen. For at få indblik i informanternes forklaringsrammer og motiver vil vi dog også udføre mere formelle interviews, hvor vi bl.a. vil bede både unge og ældre om at fortælle om deres vaner, holdninger og ønsker i forhold til mad; om hvad de opfatter som rigtigt og forkert; det for dem ideelle og det for dem utænkelige. Hermed vil vi kunne undersøge om de unge udvider/forhandler kategorierne vegetarisk/ikke-vegetarisk. Vi vil fortrinsvis forsøge at gennemføre de formelle interviews med udgangspunkt i de, på forhånd af os gennemdiskuterede, spørgsmål, som deltagerobservationen har rejst, da formålet med disse interviews er at studere forholdet imellem det, de siger, og det de gør i praksis. Der vil hele tiden være to, der tager noter.

5. Tidsplan

Da vi endnu ikke har haft mulighed for at mødes med vores informanter og planlægge tiden sammen med dem, kan vi kun udforme vores tidsplan i overordnede træk.

20. marts

Afgang København 06.25, ankomst New Delhi ca. 23.30.

21. mart

Fly til Ahmedabad.

22. marts – 24. marts

Akklimatisering/fridage m.v. i Ahmedabad. I denne periode desuden uddybende diskussion af overvejelser vedr. opmærksomhedspunkter under interviews og deltagerobservation.

24. marts – 25. marts

Adgang til sted for kvantitativ undersøgelse.

26. marts - 27. marts

Indledende kvantitativ undersøgelse.

28. marts – 30. marts

To fokusgruppeinterviews, indisk restaurant.

30. marts – 1. april

To fokusgruppeinterviews, McDonalds e.l.

2. april - 14. april

Deltagerobservation og interviews hos de ca. 5-10 udvalgte familier.

15. april

Forlade felten.

16. april – 17. april

Fridage.

18. april

Tilbage til Delhi.

19. april

Hjemrejse fra New Delhi over midnat, til København, ank. ca. 09.00.

Fælles refleksion:

Hver dag i ca. 2 timer.

Kvantitativ undersøgelse:

Alle tre deltager. Foregår om formiddagen og eftermiddagen.

Fokusgruppeinterviews:

Alle tre deltager. Frokost og/eller aftensmåltider.

Besøge familierne:

Alle tre deltager. På de tidspunkter som familierne foretrækker.

Generelt:

Forskningsaktiviteterne vil fylde så meget, som informanterne tillader det.

Men der er i den ovenstående plan lagt tid ind til fridage.