Tilbage til ARTIKLER - Tilbage til KØDKULTUR   Uredigeret version af debatindlæg bragt i Morgenavisen Jyllands-Posten den 3. december 2009 med titlen "Overbefolkning - og 100 mia. dyr".   I den trykte udgave af JP blev debatindlægget ledsaget af denne fremragende illustration udarbejdet af Rasmus Sand Høyer, som er tegner på avisen: Overbefolkning handler om mennesker - og 100 milliarder husdyr af Rune-Christoffer Dragsdahl, BA i antropologi, stud.scient.anth. Delhi, 2007: Et enormt antal håbefulde passagerer maser sig ombord på et umenneskeligt overfyldt tog. En ung fyr bemærker, at ”dette er værdien af et menneskeliv i Indien”. Hvorpå han hilser farvel og tilkæmper sig nogle kvadratcentimeter kaos blandt de øvrige rejsende. JP's læsere har på det seneste opfordret til debat om overbefolkning og bæredygtighed. Som den unge inders kommentar illustrerer, er befolkningsvækst en alvorlig udfordring, som indbyggerne i overbefolkede lande anerkender, eftersom de allerede lever med konsekvenserne. Ifølge FN's befolkningsprogram UNFPA er der et kolossalt udækket behov for familieplanlægning. Og folkesundhedseksperten Martha Campbell fra University of California understreger, at fødselstallet kan sænkes frivilligt, hvis de nødvendige ressourcer investeres. Nogle debattører udråber overbefolkning til ”den vigtigste faktor” (Nicolai Sennels, JP 13/10) eller ”verdens virkelige problem” (Pia Asmussen, JP 11/11). Men så enkelt er det ikke. Her og nu står rige landes levevis for den største rovdrift på kloden. Det er dog en kendsgerning, at overbefolkning allerede nu skaber nød blandt de fattige. Og overbefolkede områders andel af det globale ressourceforbrug vil stige. Der er derfor brug for en gensidig indsats, hvor fattige lande, måske i samarbejde med internationale organisationer, skaber rammerne for en frivillig sænkning af fødselstallet. Mennesker er imidlertid ikke de eneste væsener, der formerer sig hastigt. Den amerikanske tænketank World Watch Institute (WWI) udgav for nylig en artikel, hvori to miljørådgivere med tilknytning til Verdensbanken påpeger, at der i 2007 ifølge FN's fødevare- og landbrugsorganisation (FAO) var hele 56 milliarder husdyr på planeten. Med andre ord: 8 husdyr for hvert menneske. De skal naturligvis drikke og bespises. De optager plads. Og de forurener. Fremtiden er endnu mere foruroligende. Det globale kødforbrug forudsiges fordoblet i 2050. Vi må således formode, at der om 40 år vil være 100 milliarder husdyr. Set i dette lys er befolkningsvæksten toppen af isbjerget. Ikke blot tilføjes der små 50 milliarder husdyr over samme periode som 3 milliarder mennesker – husdyrtallet forøges med 100 %, imens menneskenes antal stiger med 50 %. På Christiansborg vil man øge svinebestanden, blot gyllen udnyttes til biogas. En absurd tanke. For selvom vi genbruger vores affald, er 30 milliarder mennesker på kloden vel næppe ønskeligt? En lignende vildledning af dimensioner kommer fra Danish Crown, der ukorrekt påstår (JP 27/11), at en flyrejse til Thailand svarer til 5.555 svinekoteletter. En danskers kødforbrug står for op mod 4 ton CO2 om året (Ingeniøren 2/10). Ja, ifølge en helt ny og kontroversiel beregning fra WWI står husdyr endda for hele 51 % af de menneskeskabte drivhusgasser. Bæredygtighed handler dog om vigtigere ting end klima. Overproduktionen af svin presser de globale fødevareressourcer og er dermed medansvarlig for sult, fattigdom, afskovning og udryddelse af dyre- og plantearter. Det er derfor proportionsløst, at JP på forsiden (27/11) tørrer disse problemer af på økologisk landbrug. Sandheden er, at vi i Danmark har en overbefolkning af husdyr, som vi ikke selv brødføder. Det ansvarligste ville være at nedlægge foderimporten. En passende parallel til argumentet om, at hvis ikke fattige lande kan brødføde sig selv, så er de for mange. Både befolkningsvæksten og husdyrvæksten bør debatteres og håndteres nu. Der er ikke tale om enten-eller, men både-og. Med den unge inders ord: Det handler om menneskelivets værdi. Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse.