Tilbage til ARTIKLER - Tilbage til KØDKULTUR   Uredigeret version af min analyse af World Watch Institute's artikel om husdyrproduktionens klima-andel.   Bragt i fagbladet Ingeniøren ("Kommentaren" på avisens hjemmeside) den 30. november 2009 med titlen "Før COP15: Proportionsløs debat om kødspisningens klimakonsekvenser". Bragt på Danidas web-portal U-landsnyt den 1. december 2009 med titlen "Proportionsløs debat om kød og klima". Trykt forkortet i fagbladet Ingeniøren den 5. december 2009 med titlen "Forvirring om kødspisningens klimakonsekvenser". Proportionsløs debat om kød og klima  af Rune-Christoffer Dragsdahl, BA i antropologi, stud.scient.anth. I takt med at kødforbruget i stigende grad er blevet inddraget i klimadebatten, kan det føles som om, at klimahysteriet er gået over stregen. Herregud, kan man nu ikke engang få lov til at spise sine bøffer i fred? Nu har den amerikanske tænketank World Watch Institute (WWI) så udgivet en kontroversiel artikel, ”Livestock and Climate Change”. Forfatterne Robert Goodland og Jeff Anhang har tilknytning til Verdensbanken som henholdsvis tidligere chefmiljørådgiver og nuværende forsker og miljøspecialist. At dømme på deres beregning er der ganske rigtigt en proportionsforvrængning i debatten om kødets klimaeffekt – men med et uventet twist. FNs fødevare- og landbrugsorganisation (FAO) udgav i 2006 rapporten ”Livestock's Long Shadow”, ifølge hvilken husdyr står for 18 procent af de menneskeskabte drivhusgasser. Men WWI mener, at FAO har undervurderet og ignoreret en række faktorer, og at husdyrsektorens andel af klimaudfordringen er hele 51 %. Velbekomme! Nogle bemærker sarkastisk om køddebatten, at ”så kan vi lige så godt holde op med at trække vejret, så sparer vi da noget CO2”. Men der er knap 9 husdyr på kloden for hvert menneske. FAO vurderede i 2002 den globale husdyrbesætning til at være på 22 milliarder. WWI påpeger, at nyere tal fra FAO's egen statistiske afdeling anfører, at der i 2007 var hele 56 milliarder husdyr. En anden central pointe vedrører metangassen. Forskere fra NASA har netop vurderet, at metan virker 33 gange kraftigere end CO2, og ikke blot 25 gange, som hidtil antaget. WWI henviser til, at dette forholdstal hviler på en 100 års tidshorisont, men at metan har en så hurtig effekt, at FN's klimapanel anbefaler, at den i stedet vurderes over 20 år. Dermed fremstår metan 72 gange kraftigere end CO2. Ifølge WWI står metan fra husdyr således for yderligere 8 % af de samlede drivhusgasser i forhold til FAO's rapport, og endnu mere hvis NASA's nye vurdering indregnes. Andre metan-kilder har WWI dog ikke justeret tilsvarende. Det vil sige, at 51 % fra husdyr rent forholdsmæssigt er for højt sat. Robert Goodland har til forsvar pointeret, at WWI-beregningen af metan er baseret på den forældede opgørelse over det globale antal husdyr, og at metanudslippet fra de oversete husdyr forholdsmæssigt opvejer metanudslippet fra de øvrige metankilder. Men indtil en mere præcis beregning af metankildernes forholdsmæssige størrelse foreligger, er det formentlig klogest at justere den samlede andel ned til cirka 45 %. Den mest kontroversielle påstand i WWI's artikel er, at husdyrenes vejrtrækning bør medregnes. WWI's argument er, at husdyrenes antal og dermed deres CO2-udånding stiger, imens de arealer, de lægger beslag på til foder og græsgange, optager meget mindre CO2, end hvis der stadig var skov. FAO afviste i 2006 at medregne dyrenes udånding, med henvisning til at denne opvejes af den CO2, de optager fra føden. Med en forsigtig vurdering, hvor man også trækker udåndingen fra WWI's regnestykke, står husdyrsektoren dog stadig for cirka 37 % af de menneskeskabte drivhusgasser. Den sidste store post i WWI's regnestykke handler om optimal udnyttelse af landbrugsjorden, hvor der kan frigøres enorme arealer ved omlægning fra animalsk til vegetabilsk produktion. Hvis der plantes biobrændstoffer på de ledige arealer, det ene scenarie, kan disse erstatte halvdelen af verdens kulforbrug, hvilket svarer til cirka 4 % af WWI's nyberegnede totale CO2-udslip. Dette scenarie er lagt til grund for WWI's overordnede regnestykke på 51 %. Det andet scenarie handler imidlertid om det formidable potentiale, der er i at plante træer på de frigjorte arealer. WWI omtaler kun kort denne mulighed, men en grundig beregning af dette blev i februar 2009 offentliggjort af Netherlands Environmental Assessment Agency. Frem til 2050 er det ved landbrugsomlægning og genskovning muligt at opsuge halvdelen af de menneskeskabte drivhusgasser, samtidig med at kloden brødfødes. Det vil angiveligt spare verden for op mod 80 % af de forventede omkostninger ved CO2-reduktion – 175.000 milliarder kroner. Disse tal er dog på baggrund af WWI's indsigelser muligvis forældede. Til slut tilføjer WWI en række mindre klimaposter, som ikke tidligere er blevet forbundet med husdyr. Blandt andet fiskefoder og fiskeopdræt, samt ressourcer anvendt i medicinalindustrien og sundhedssektoren til behandling af kostrelaterede sygdomme og epidemier som svineinfluenza. Der er en alvorlig risiko for, at WWI's rapport bliver misbrugt. For bæredygtighed handler om andet end klima. Nogle økosystemer nyder godt af husdyr, og integrerede økologiske landbrug har brug for gødning for at være bæredygtige og produktive. Desuden lever over 1 milliard mennesker af husdyr, primært i de fattige lande. Men den intensive husdyrproduktions dage burde være talte. For hovedproblemet er ikke engang klimaet. Overproduktion af husdyr spiller også en nøglerolle for vandforbrug, vandforurening, udryddelse af dyre- og plantearter og presset på klodens fødevareressourcer. Et bæredygtigt kødforbrug er formentlig kun en brøkdel af de nuværende 146 kg per dansker om året. WWI-artiklen er målrettet erhvervslivet og hævder, at der med fordel kan investeres i produktudvikling og markedsføring af vegetabilske alternativer til kød. Der fokuseres nok lidt for meget på kød-imitationer lavet af soja; det vil være klogt at tænke i en bred anvendelse af forskellige korn- og bælgprodukter. Ansvaret hviler dog også på politikerne. Lord Stern har for nylig udtrykt håb om, at klimatopmødet resulterer i væsentligt højere kødpriser, og som vært for klimatopmødet burde Danmark arbejde ihærdigt for, at husdyrsektoren kommer i centrum for forhandlingerne. Folketinget kunne med fordel arbejde for en udfasning af den danske foderimport og dermed blive bannerfører for en tilsvarende beslutning på EU-plan. WWI's beregning skal tages med et gran salt, men husdyr og kød skal vitterlig fylde mere i klimapolitikken. Alt andet er proportionsløst. Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse.   - Links til kilder World Watch Institute Artiklen ”Livestock and Climate Change” (2009) http://www.worldwatch.org/files/.../Livestock%20and%20Climate%20Change.pdf FAQ om grundlaget for artiklen http://www.worldwatch.org/ww/livestock Blog til kommentarer (hvor en af forfatterne forsvarer beregningen) http://blogs.worldwatch.org/datelinecopenhagen/livestock/ Netherlands Environmental Assessment Agency Artiklen ”Climate Benefits of Changing Diet” (2009) http://www.pbl.nl/en/publications/2009/Climate-benefits-of-changing-diet.html FAO Rapporten ”Livestock's Long Shadow” (2006) http://www.fao.org/docrep/010/a0701e/a0701e00.HTM -