Tilbage til ARTIKLER - Tilbage til KØDKULTUR   Oprindelig uforkortet og uredigeret version af debatindlæg bragt i Politiken 6. september 2011. SF svigter de sultende og miljøet af Rune-Christoffer Dragsdahl, kandidatstuderende i antropologi I kroniken 3/9 fremsætter Ole Sohn og Pia Olsen Dyhr fra SF en række visionære hensigtserklæringer om, hvordan fremtidens danske landbrug skal have fokus på økologi, miljø, dyrevelfærd, sundhed og kvalitet. Men midt i det hele hopper kæden af. De to politikere skriver, at fremtiden for dansk landbrug ser ”lys” ud på grund af den økonomiske fremgang i udviklingslandene, ”der vil øge efterspørgslen efter fødevarer og ikke mindst efter kød, som er langt den vigtigste eksportvare fra dansk landbrug”. Hvad de to SF-politikere overser er, at idéen om at følge efterspørgslen efter kød er aldeles uforenelig med visionerne om en mere bæredygtig verden. I juni 2010 udgav FN's miljøprogram (UNEP) en rapport, der sammenlignede forskellige menneskelige aktiviteters indvirkning på planeten. Rapporten blev udarbejdet af 27 eksperter i FN's ressourcepanel, og dens mest markante budskab var, at der er behov for ”en betydelig global kost-ændring, væk fra animalske produkter”. I dag spiser produktionsdyr over halvdelen af verdens afgrøder. Danmark er det land i verden, som per indbygger bruger mest landbrugsland til at fodre landbrugsdyr med. 81 % af vores landbrugsareal benyttes til produktion af dyrefoder. Ifølge beregninger fra professor Kristian Thorup-Kristensen fra Københavns Universitet kunne Danmark i teorien brødføde op mod 80 millioner mennesker, hvis vi producerede mad til mennesker i stedet for foder til dyr. I disse uger kører interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer en stor kampagne om, hvordan fremtidens danske landbrug kan bidrage til at producere energi. Det er en vision, som Ole Sohn og Pia Olsen Dyhr deler. Men der bør skelnes mellem hvor energien kommer fra, for biogas og biobrændstoffer baseret på gylle og affaldsprodukter fra svineproduktionen tager i realiteten brødet ud af munden på verdens fattige. Den kødproduktion, som disse biprodukter stammer fra, kræver jo stadig enorme mængder dyrefoder, som produceres på arealer, der i stedet kunne brødføde millioner af mennesker. Mens hungersnøden hærger Afrikas Horn og i alt næsten 1 milliard mennesker sulter globalt, glæder Ole Sohn og Pia Olsen Dyhr sig over, at middelklassen i Kina og Indien, som forventes tredoblet i det kommende årti, ”bruger flere penge på fødevarer”, som de skriver. Men der er ingen grund til at glæde sig over den stigende efterspørgsel på kød. For den har alvorlige konsekvenser for klodens miljø og for verdens fattige, som oplever voldsomt stigende fødevarepriser. En bæredygtig dansk landbrugspolitik kræver et opgør med den udbredte misforståelse, at Danmark skal bidrage til at brødføde klodens appetit på kød. For det skal vi ikke, hvis vi ønsker en bæredygtig verden med mindre fattigdom og færre der sulter. Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse.