Tilbage til ARTIKLER - Tilbage til KØDKULTUR
Debatindlæg bragt under rubrikken Synspunkt med titlen "Bevar avisen og server CO2-fattig kantinemad" i Universitetsavisen (Københavns Universitet) Nummer 13, 31. oktober 2008.
Næste klima-indgreb: Kantinemaden?
af Rune-Christoffer Dragsdahl
Planerne om Universitetsavisens elektronificering har skabt en voldsom debat – men hvad er det egentlig, der er på spil?
Hvis man skal tro rektoratets begrundelse, er problematikken en del af klimadebatten. I så fald er debatten om avisen nok kun en lille forsmag på kommende slagsmål om klimavenlig adfærd. Men mange ansatte og studerende bakker generelt op om KUs klimaprofil; de ser blot med stor skepsis på netop dette indgreb. Universitetsavisen, siger de, er et særligt tilfælde, og de henviser til avisens sociale betydning for KU-fællesskabet og usikkerheden om den faktiske besparelse.
Lad mig bibringe denne ophedede debat et friskt pust ved at drage en parallel til et andet potentielt indsatsområde, som, man må antage, bliver et varmt klima-emne i en nær fremtid: Kantinemaden.
Ifølge FNs fødevare- og landbrugsorganisation (FAO) står husdyrproduktionen for 18 % af de menneskeskabte drivhusgasser. Ifølge Greenpeace kan andelen endda være endnu højere, eftersom der er usikkerhed om husdyrproduktionens bidrag til afskovning. Netop afskovningen gør, at husdyrproduktionen samtidig er den største trussel mod den globale biodiversitet, og dertil kommer andre problematikker som vandforbrug, vandforurening, antibiotika-resistens og epidemi-spredning. Desuden spiller husdyrproduktionen en hovedrolle i risikoen for fødevarekriser, eftersom den i form af foder-efterspørgsel lægger et massivt pres på verdens fødevareressourcer.
Samlet set har FAO konstateret, at ”husdyrsektoren fremstår som en af de top-to eller top-tre væsentligste bidragsydere til de mest alvorlige miljøproblemer, på alle niveauer fra lokalt til globalt”. Det er derfor intet under, at formanden for FNs klimapanel, Rajendra Pachauri, ved adskillige lejligheder har opfordret til, at vi i de rige lande begynder at indføre en kødløs dag om ugen – og efterfølgende trapper ned derfra.
Hvorfor har KUs ledelse ikke – i iveren efter at skabe et grønnere universitet – taget initiativ til en omlægning til bæredygtig mad i alle kantiner? Produktionen af ét kilo kyllingekød udleder mindst 2,6 kg CO2 – det dobbelte af et års forbrug af Universitetsavisen, som udleder cirka 1,3 kg CO2. Og rødt kød er endnu værre. Med andre ord: Ved at droppe kødet i kantinerne blot 1-2 dage om året, bliver klima-besparelsen lige så stor som ved at gøre Universitetsavisen elektronisk.
Man må antage, at COWI har oplyst KUs ledelse om denne oplagte mulighed for et grønt tiltag? Tilbageholdenheden kan dog skyldes, at KUs ledelse har vurderet, at et klima-indgreb på kantineområdet vil vække et endnu større ramaskrig end det bebudede klima-indgreb over for Universitetsavisen.
En sådan frygt er muligvis begrundet. Da Grønt Netværk i foråret arrangerede et (i øvrigt glimrende) bæredygtighedsseminar for universitetsstuderende fra hele landet, var formålet at drøfte og vedtage et Grønt Manifest for fremtidens universiteter. Ved den afsluttende diskussion af manifestet blev den helt store knast underpunktet om bæredygtige kantiner, og først efter 45 minutters ophedet debat opnåede man et flertal for en udvandet formulering om, at ”kantinemad bør indkøbes efter bæredygtige principper”.
Selv de mest bæredygtigheds-engagerede studerende, som frivilligt tilbragte en weekend med at tænke visionært om fremtidens universiteter, er altså tilbageholdende på dette område. De vurderede formentlig, at risikoen for at fremmedgøre andre – knap så miljø-entusiastiske – studerende var overhængende. Er det mon af samme grund, at KU lagde ud med at begå overgreb på Universitetsavisen og ikke kantine-kødet?
Spørgsmålet kan dog også stilles direkte til studerende og ansatte: Hvordan ville du reagere, hvis KU besluttede at indføre klima-venlig mad i kantinerne?
Svaret på dette, måske provokerende, spørgsmål kan give et fingerpeg om, hvorvidt debatten om Universitetsavisen handler om konservativ modstand mod bæredygtige tiltag – eller kampen for noget ganske særligt, der bør bevares.
En bizar analogi? Muligvis. Men sammenligningen kunne i bedste fald danne grundlag for en form for studehandel, hvor papirudgaven af Universitetsavisen overlever – samtidig med at KU ved indførelsen af bæredygtig kantinemad aktivt bekæmper en af hovedårsagerne til global opvarmning.