Tilbage til ARTIKLER - Tilbage til KØDKULTUR   Uredigeret version af debatindlæg trykt i Information 21. april 2008. Kød og fattigdom af Rune-Christoffer Bech Dragsdahl I den forgangne uge har alle de store internationale organisationer været på banen med advarsler om konsekvenserne af den igangværende globale fødevarekrise. Verdensbanken har nævnt, at 37 lande er på vej ind i en alvorlig fødevarekrise. Ifølge FN er verdensfreden truet. Og nu har så også Den Internationale Valutafond (IMF) meldt klart ud: Hundredtusinder af mennesker vil sulte, og børn vil lide af underernæring. Og de seneste års fremskridt i fattigdomsbekæmpelsen kan gå tabt. Ifølge FNs fødevare- og landbrugsorganisation (FAO) er der endda stor sandsynlighed for, at krisen bliver optrappet i den kommende tid. For den enkelte dansker forekommer scenariet sandsynligvis både skræmmende og håbløst, men der er faktisk noget helt konkret, som alle kan gøre: Spise mindre kød. Ifølge FAO anvendes hele 33 % af verdens dyrkelige land til foderproduktion (Livestock's Long Shadow, 2006). Så længe vi fortsætter med at spilde dyrkeligt land til produktion af dyrefoder, i en verden hvor flere og flere gerne vil spise kød, vil fødevarepriserne stige. Netop majs, hvede og soja kan anvendes som både dyrefoder og menneskeføde. Så valget er vores: Hvis efterspørgslen omlægges fra dyrefoder til menneskeføde, vil priserne falde. Det ville sende et smukt signal, hvis vi i Danmark gjorde vores til at bremse fødevareprisernes himmelflugt i fattige lande. Hver gang vi efterspørger et kilo kød, efterspørger vi i virkeligheden en endnu større mængde korn, majs eller soja. Vi er således i direkte konkurrence med verdens fattigste. Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse.