Tilbage til ARTIKLER - Tilbage til KØDKULTUR   Uredigeret version af debatindlæg trykt i Morgenavisen Jyllands-Posten under overskriften Husdyrproduktion den største trussel den 6. juni 2008. Kød tilbage på regnskovsdagsordenen af Rune-Christoffer Bech Dragsdahl   Den 29/5 bragte JP en kronik af miljøminister Troels Lund Poulsen (V), som ønsker ”regnskoven tilbage på dagsordenen”. Han bemærker med stor alvor, at ”udviklingen i dag er alarmerende, og den må stoppes!”   Det er meget velkomment, at miljøministeren vil redde verdens regnskove, men så meget desto mere mærkeligt er det, at der mangler noget ganske væsentligt i hans kronik. Han nævner tømmerhugst og biobrændstof som væsentlige indsatsområder – men hvad med hovedårsagen? Ifølge FNs fødevare- og landbrugsorganisation (FAO) er husdyrproduktion en nøglefaktor i afskovning. I Latinamerika, hvor den største grad af afskovning foregår, bliver 70 % af de tidligere skovarealer anvendt som græsgange, og foderafgrøder dækker en stor del af de resterende arealer (Livestock's Long Shadow; FAO 2006).   Troels Lund Poulsen beskriver, hvordan ”verdens skove bugner af liv”, og hvordan de fleste af verdens krybdyr og pattedyr er truet af skovrydning. Han har helt ret. Men han nævner ikke, at husdyrproduktionen er den største trussel mod biodiversiteten for 306 ud af verdens 825 vigtigste økosystemer. Og at 23 ud af 35 brændpunkter i forhold til tab af biodiversitet alle er truet af husdyrproduktion. Alt sammen ifølge ovennævnte rapport fra FAO.   Miljøministeren skriver endvidere, at Danmark arbejder for, at der skal udarbejdes internationale retningslinjer for bæredygtig produktion af biobrændsler. Betyder det så, at vi kan se frem til lignende retningslinjer for husdyr- og foderproduktionen, når det nu engang er den største trussel mod regnskoven? Han bemærker desuden, at vi i Danmark har en vejledning om offentligt indkøb af lovligt og bæredygtigt tropisk træ. Men hvad med indkøb af bæredygtig mad?   Troels Lund Poulsen skriver sidst i kronikken, at ”Danmark er kendt som et land, der sætter handling bag ordene”. Og videre: ”Det skylder vi verdens skove, verdens biologiske mangfoldighed og de mange millioner af folk, der lever i afhængighed af skovene i Amazonas, på Borneo eller helt andre steder. Men ikke mindst skylder vi vores fælles fremtid det”.   Meget smukke ord. Og jeg betvivler bestemt ikke miljøministerens gode intentioner. Men man skal have et meget uheldigt forhold til litteratursøgning for ikke at være bekendt med den største trussel mod verdens regnskove. I hvert fald når man skriver en hel kronik om at redde dem!   Måske det skyldes, at Troels Lund Poulsens kronik er blevet redigeret af en god ven? For da statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i februar i år besøgte Københavns Universitet for at tale om klimaforandringer, bemærkede han i sin tale, at afskovning står for 20 % af verdens drivhusgasser, og at det således er ”et stort problem og en kæmpe udfordring”.   Under den efterfølgende debat fik jeg mulighed for at bemærke, at afskovning primært bør indregnes i husdyrproduktionens samlede bidrag. For dette udgør ifølge FAO 18 % af de globale drivhusgasser, og ifølge Greenpeace-rapporten ”Cool Farming” muligvis meget mere, netop på grund af afskovning. Statsministerens kommentar var nu pludselig, at ”vi skal være realistiske og tage fat der, hvor vi rent faktisk kan gøre noget”. Det kan man da vist kalde lidt af en kovending!   Det er en fornøjelse at se, hvordan både miljøministeren og statsministeren tilsyneladende brænder for at redde verdens regnskove. Men man kan ikke både blæse og have mel i munden. Jeg ser derfor frem til, at Troels Lund Poulsen og Anders Fogh Rasmussen forklarer danskerne, hvordan de vil redde verdens regnskove uden at sætte ind mod hovedproblemet: Husdyrproduktion. Jeg håber desuden, at Jyllands-Posten, som jo bragte kronikken, vil følge sagen til dørs. Som miljøministeren så fint siger det i sin kronik: ”Alt for ofte har vi set gode ord blive fulgt op af mangel på ansvar og mangel på handling”. Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse.