Tilbage til ARTIKLER - Tilbage til KØDKULTUR   Uredigeret version af debatindlæg trykt i Berlingske Tidende 19. april 2008 med overskriften Markedets logik. Debatindlægget blev trykt under rubrikken Opinion, hvor det blev modstillet med et debatindlæg fra viceformanden for Dansk Landbrug, Gert Karkov. Først hans indlæg; så mit. Indlægget fik således tilføjet en ekstra kritisk drejning. For hvor Dansk Landbrug ønskede et opgør med danske vandmiljøplaner, forøgede gødningsnormer og revurdering af begrænsninger i anvendelsen af GMO-foder, havde jeg en - mildest talt - anden tilgang til problemet. Tak til Berlingske Tidende for denne opsætning - så ved danskerne da, hvad de har at vælge imellem: Dårligere vandmiljø, flere pesticider, mere gødning og mere GMO - eller mindre kød. Kød, fattigdom og markedets logik af Rune-Christoffer Bech Dragsdahl Berlingske Tidende bragte den 9/4 en artikel med det budskab, at ”Rekordhøje priser på fødevarer er forbigående”. Set fra en dansk lænestol virker det måske meget beroligende, men det rokker ikke ved det faktum, at millioner af mennesker i fattige lande er meget hårdt ramt. Hele 37 lande er truet af social uro. Ifølge FAO er der sågar stor sandsynlighed for, at krisen optrappes (Berlingske 12/4), og ifølge FN er verdensfreden truet. Mange af de mennesker, som i de seneste år har kæmpet hårdt for at komme ud af den værste fattigdom, er på rekordtid slået tilbage til deres situation for 10 år siden. For de ekstra udgifter, som verdens fattige i disse måneder har til fødevarer, kommer jo ikke igen, når krisen (måske) om nogle måneder er (midlertidigt) ovre. Årsagerne til de stigende fødevarepriser er mange og komplekse, men det er faktisk muligt for den enkelte dansker at gøre noget ved problemet: Ved at spise mindre kød. Ifølge FNs fødevare- og landbrugsorganisation (FAO) anvendes hele 70 % af verdens landbrugsland til husdyrproduktion, og hele 33 % af verdens dyrkelige land anvendes til foderproduktion (Livestock's Long Shadow, 2006). I dag anvendes millioner og atter millioner tons fødevarer som majs, hvede og soja i udbredt grad som dyrefoder, så verdens rigeste kan nyde deres kød – og dermed stiger fødevarepriserne. Anvendes produkterne som menneskeføde, vil priserne falde. Det er markedets logik. Eftersom man af gode grunde ikke kan stoppe efterspørgslen på menneskeføde, er den bedste løsning at reducere efterspørgslen på dyrefoder. Hver enkelt dansker har meget mere at skulle have sagt, end de fleste tænker over. For hver gang vi efterspørger et kilo kød, efterspørger vi samtidig mange flere kilo korn, majs eller soja, hvorved udbuddet mindskes, priserne stiger – og verdens fattige bliver endnu fattigere. I Danmark både spiser og producerer vi meget kød, så hvis vi her nedsætter vores kødforbrug markant, vil det faktisk resultere i et ikke ubetydeligt fald i den globale efterspørgsel på dyrefoder. Signalværdien overfor verdens øvrige nationer, rige som fattige, vil være til at tage og føle på. Og det vil relativt hurtigt kunne aflæses i fødevarepriserne for verdens fattige. Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse.