Tilbage til ARTIKLER - Tilbage til KØDKULTUR   Uredigeret version af debatindlæg trykt i Morgenavisen Jyllands-Posten under overskriften Angreb på økologien den 3. maj 2008. Fødevarekrisen, økologien, biobrændstofferne - og kødet af Rune-Christoffer Bech Dragsdahl   Imens millioner af fattige mennesker i disse uger forarmes som følge af fødevarekrisen, forsøger vi herhjemme med lys og lygte at udpege synderen. En af de mere populære tendenser har været at kritisere økologien. Således er fødevareøkonom, Henning Otte Hansen, blevet citeret for, at ”det er ineffektivt og derfor lidt asocialt” at spise økologisk mad (Nyhedsavisen 28/4). Chefanalytiker i Saxo Bank, David Karsbøll, mener tillige, at man bør pålægge økologiske fødevarer en særlig afgift (P1 Business 24/4). Og ifølge Morten Messerschmidt (DF) er det ”grundlæggende usolidarisk” at støtte økologi i en tid med fødevaremangel (180 Grader 19/4). Helt poetisk bliver det i Berlingske Tidende, hvor en læser, Carsten Friskytte, beskriver ”præludiet til økologiens svanesang”, der ledsages af ”ubehagelige mislyde fra hæse haitianske struber og af sult grædende afrikanske børns munde” (19/4). Det har tilsyneladende undveget alle de ovennævntes opmærksomhed, at et landbrugsvidenskabeligt panel under FN for nylig konkluderede, at hvis vi fortsætter med at øge produktionen uden hensyn til miljøet, vil grundlaget for fremtidens landbrug blive ødelagt. Rapporten, ”The International Assessment of Agricultural Knowledge, Science and Technology for Development” (IAASTD), er baseret på 400 forskeres arbejde og blev fremlagt ved en konference i Sydafrika med deltagelse af 64 landes regeringsrepræsentanter. Men videnskaben overhøres. Dansk Landbrugs viceformand, Gert Karkov, fremførte i Berlingske Tidende (19/4) et ønske om et opgør med vandmiljøplaner og begrænsninger på GMO-foder, og både fødevareminister Eva Kjer Hansen (Børsen 9/4) og udviklingsminister Ulla Tørnæs (JP 14/4) har erklæret sig åbne over for at revurdere anvendelsen af GMO i dyrefoder. Måske er forklaringen, at landbruget og politikerne ikke har hørt om IAASTDs rapport, eftersom Danmark, i modsætning til vort naboland Sverige, ikke deltog ved konferencen. Men faktisk organiserede FNs fødevare- og landbrugsorganisation (FAO) allerede i maj 2007 en konference om ”Økologisk Landbrug og Fødevaresikkerhed”. Det blev her fastslået, at økologisk produktion er den bedste garant for global fødevaresikkerhed, og at det med økologi er muligt at mætte den forventede globale befolkning 50 år frem i tiden. Der er, med andre ord, ikke grundlag for at give økologien skylden for fødevarekrisen – tværtimod er økologisk produktion en af løsningerne. Det mest massive angreb er dog blevet sat ind mod anvendelsen af korn til biobrændstof. Politikere, læsere og avisskribenter har været særdeles enige om det problematiske ved at fodre bilerne med menneskeføde. En undtagelse var EU's landbrugskommissær Mariann Fischer Boel, som i en kronik (JP 29/4) pointerede, at ”Prishoppet på fødevarer har mange fædre”. Men hun benyttede det meste af spaltepladsen på at forsvare biobrændstofferne, selvom det mest effektive forsvar ville have været et angreb. På hvad? Tjaa... Hvor der i år bliver brugt 100 millioner tons mad til biobrændstof, bliver der anvendt hele 760 millioner tons mad til dyrefoder. Biobrændstoffer er et problem, ja – men et meget lille problem i forhold til klodens kødforbrug. I et debatindlæg i JP den 17/4 bemærkede jeg, at en meget effektiv måde at hjælpe verdens fattige på er ved at spise mindre kød. Jeg noterer mig, at enkelte andre læsere har foreslået den samme konstruktive løsning, men af uransagelige årsager vælger de fleste at bruge kræfterne på at bekrige økologien og biobrændstofferne. Men når medier og politikere sætter det næste angreb ind, så kunne man jo forinden meditere over følgende: 33 procent af klodens dyrkbare landbrugsjord anvendes til produktion af dyrefoder. Treogtredive procent. Stof til eftertanke...? Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse.